Der blev leveret tunge materialer til Kokstad, da Helgesen Tekniske Bygg AS skulle ombygge en erhvervsbygning på Kokstadveien til tandlægeklinik. Flere kolli med specialgips til røntgenbeskyttelse skulle fragtes op til 2. etage i bygningen. For at kunne løse denne udfordring på nemmest mulige måde, valgte de at rulle hele pakker med gips ind ad vinduet.
HTB’s driftsleder, Trond A. Johansen, tog imod os på byggepladsen, og vi blev glade for at høre, at Liftroller-systemet har været flittigt brugt af arbejderne/håndværkerne. Trond A. Johansen er ikke i tvivl om, at mange rygge er blevet skånet i denne proces takket være Liftroller-systemet.
“Nu har vi fået 29 paller med gips ind, både almindelig gips og gips til røntgenbeskyttelse, og vi har endnu en leverance på vej. Der skal i alt rulles 1400 gipsplader ind på Liftrolleren. Hvis vi havde båret alle pladerne ind på gammeldags manér, er der ingen tvivl om, at det havde taget meget længere tid og fysisk været meget krævende.”
Tunge specialplader og trange trappeopgange var en udfordring på dette projekt, men det lod sig løse på enkel vis ved, at vi benyttede Liftroller-systemet.
HTB’s driftsleder, Trond A. Johansen er ikke i tvivl om, at det har været en rentabel investering at leje Liftroller-systemet, da erhvervsbygningen i Kokstad skulle renoveres: “Udgifterne, vi har brugt på Liftroller-systemet, er helt klart blevet tjent ind igen, både tidsmæssigt, og ikke mindst hvad angår arbejdernes helbred”.
Billeder fra projektet