På under en time kunne vi få mere end 12 tons gipsplader gennem vinduet og kunne dermed tilfredsstille myndighedernes krav om kun at spærre gaden i korte perioder ad gangen. Isak Digre, Arbejdsleder, HENT Danmark AS
Liftroller-systemet blev valgt som logistikløsningen, da den ærværdige Centralpostbygningen i København skulle bygges om. Løfteopgaver og materialehåndtering ind og ud af etagerne foregik hurtigt og effektivt. I stedet for at transportere materialerne den lange vej rundt om bygningen og op ad den stejle rampe til vareelevatoren blev materialeleverancerne hejst direkte op med kran fra ladet på kranbilen og ind i etagerne i den del af byggeriet, hvor de skulle bruges.
Hent Danmark AS var totalentreprenør på projektet, som ved opstarten i 2017 var den største byggekontrakt i Danmark. Ombygningen fra posthus til luksushotellet Villa Copenhagen for hotelkongen Petter Stordalen stod færdig i juli 2020.
Der var meget, der blev løst med Liftroller-systemet
At bygge en ikonisk bygning om i det travleste kryds i København har sine udfordringer. Der kunne ikke være tale om at spærre gaden under hele renovationen, og det var svært nok for HENT at få myndighedernes tilladelse til at spærre gaden midlertidigt.
HENT havde allerede flere gode erfaringer med anvendelsen af Liftroller til forskellige projekter i Norge, blandt andet det ærværdige hotel Brittania i Trondheim.
Arbejdsleder Isak Digre er yderst tilfreds med Liftrollers effektivitet:
“På under en time kunne vi få mere end 12 tons gipsplader gennem vinduet og kunne dermed tilfredsstille myndighedernes krav om kun at spærre gaden i korte perioder ad gangen. Til sammenligning kunne vi kun få 2-3 pakker med gipsplader ind i timen ved hjælp af en udvendig byggeelevator i baggården på samme projekt.
Der var store afstande og stejle ramper, samt konflikter med andre, som også skulle bruge elevatoren samtidigt. Vi sparede sammenlagt rigtigt mange penge ved at tage denne langt mere effektive metode i brug, siger Digre.
Det er klart, at valget af metode er afgørende for rentabiliteten og ikke mindst helbred, miljø og sikkerhed, når man skal have 2800 kolli ind i bygningen på et projekt som dette.”
Også anlægsleder Eskil Kulsetås var imponeret over effektiviteten ved anvendelsen af Liftroller:
– Da dette projekt ligger lige midt i København centrum er der ikke plads til at mellemlagre nogen af materialerne udenfor. På et projekt som dette er der vanvittige mængder stålstolper og gipsplader, der skal ind i bygningen, hvilket ville have lagt beslag på vareelevatoren i lange perioder.
Ved at bruge Liftroller til at få alt materialet ind gennem vinduet, er vareelevatoren ledig til andre håndværkere og til persontransport og er noget, som giver en meget mere effektiv byggeplads.
Når det desuden er nemt at flytte Liftroller-systemet rundt, hvor der er brug for det, slipper vi for at transportere materialet over store afstande, hvilket ikke havde været tilfældet, hvis vi havde brugt elevatoren til materialetransport.
Billeder fra ombygningsprojektet Hotel Villa Copenhagen